Hundeslædeguide på Island

www.fjeldsport.dk

Home Turberetning Diverse Galleri Profil Links

*Det som er skrevet i kursiv, er opdateringer, fra senere ture. Desuden vil jeg undskylde for den lidt korte,

direkte og meget informative måde det er skrevet på.

Se flere billeder her

Hundeslædeguide på Island.

Jeg var oppe at arbejde som hundeslædeguide i tre måneder i vinterperioden. Jeg valgte vinteren for at prøve noget mere med vinterliv og så fordi at det virker mere naturligt, når man skal ud at køre slæde. Arbejdet bestod selvfølgelig i at køre med turister, men det var bare en lille del af det. Det der fyldte mest i hverdagen var det daglige arbejde med hundene. Gøre hundegårde rent og gi hundene vand skete to gange dagligt, hvorimod fodringen kun skete en gang, og så er der den daglige socialisering af hunde og hvalpe. Ved siden af alt dette var der mange andre ting træningsture, lave campingvogn, lave vandskåle, lave hundegårde, pakke biler, lave snescooter osv.

Måden man bor på er blevet lavet om siden, man bor stadigvæk på gården, men for det meste er man oppe i terrænet, hvor man bor i en Econoliner. En stor Ford varevogn, hvor der så er lavet senge og bord i. Det er meget simpelt, men det virker rigitg godt. Man bor så oppe i terrænet i denne bil i en længere tid af gange.

Er ved at gøre klar til at stoppe slæden efter en tur.

Jeg boede hos Denis og Berglind mens jeg arbejdede hos dem, og da jeg rejste rundt bagefter boede jeg på vandrehjem inde i Reykjavik. Denis boede ude på landet, 20-30 min. kørsel fra den nærmeste by, som var Hella. En lille by med ca. 300 indbyggere, hvor der ikke skete så meget, men det var også lige meget, for jeg var aldrig derinde alligevel. Ved siden af gården løb der en flod og på den anden side af alle lavamarkerne kunne vi se Hekla, vulkanen der var i udbrud i 1999. Hundene boede sammen med os og om sommeren boede de oppe på gletsjeren sammen med sommer-personalet. Indkvarteringen var i nogle gamle campingvogne som der var lavet lidt om på.

Angus og sleipner

Mens jeg var der havde vi 35 hunde 29 voksne og seks hvalpe. Alle sammen af racen Grønlandske Slædehunde. Mange navne at huske på og mange hunde at holde styr på i tilfælde af slagsmål. Det tager tid at lære hundens navn (ca. en uge) men det tager meget længere tid at lære dens temperament/personlighed at kende. Det er meget fascinerende, når man først kommer så langt og noget af det der gør slædekørsel så fantastisk.

Lansskabet som vi kørte i kunne man ikke klage over.

De steder, hvor vi kørte med slæde, var oppe på nogle heder der lå højere oppe ind resten af landet (Tibets sletter i miniature). Men det kunne også være en frossen sø, da hundene er ligeglad, bare de kan komme ud at løbe. Om sommeren køres der slæde oppe på gletcherne.